RAPS-DET-SELV WORKSHOP´s -
Forår 2007 (kurserne er afholdt)
Ombyg din dieselbil til rapsoliedrift – kursus for gør-det-selv mekanikere.
Foråret nærmer sig med hastige skridt, og det er igen tid til at afholde Raps Det Selv Workshops. DAJOLKA arrangerer i den kommende tid følgende 3 kurser rundt i landet:
24-25. marts 2007 i Dronninglund i samarbejde med Dyhr Automobiler (afholdt).
31. marts-1. April 2007 i Nykøbing Falster i samarbejde med Ceus (aflyst).
21-22. april 2007 i Marstal, Ærø, i samarbejde med Ærø Energi- og Miljøkontor (afholdt).
Generelt om Raps Det Selv
Workshop.
Konceptet opstod oprindeligt i et samarbejde mellem Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi og Nive Energi- & Miljøkontor, inspireret af den store succes
med deres Solfanger Selvbyg kurser. Det første Raps Det Selv kursus blev afholdt
i april 2002, og siden er der blevet afholdt 2-4 kurser om året – typisk på
Folkecenteret, tekniske skoler eller autoværksteder.

Første Raps Det Selv kursus afholdt i april 2002
Formålet er at deltagerne i løbet af de 2 dage ombygger deres egne dieselbiler til rapsoliedrift med kendt og afprøvet teknologi. ELSBETT fra Tyskland leverer teknologien, og har ligeledes ofte stillet deres ingeniør til rådighed under kurserne. Gennem de 2 dage skal der arbejdes koncentreret for at blive færdige med bilerne, men der er også mulighed for erfaringsudveksling, netværksopbygning og gennemgang af diverse relaterede emner indenfor planteolieteknologi.
Det er stort set alle dieselmotorer der kan modificeres til rapsoliedrift. Forkammermotorer og første generation af VW´s TDI motorer1,2 modificeres med 1-tank systemer(ren rapsolie løsning), mens de øvrige motorer med direkte indsprøjtning (CDI,HDI,DTI, PDI) modificeres med 2-tank system, dvs. at motoren startes og køres varm på diesel, hvorefter der skiftes til opvarmet rapsolie, for til sidst at skifte til diesel inden motoren stoppes. Efter konverteringen vil bilerne kunne køre på ren rapsolie, ren diesel eller blandinger herimellem3.
Der kræves en vist færdighed i at arbejde med dieselmotorer, auto-el mm. for at kunne montere kittet, og man må forvente, at der også efter kurset kan opstå behov for efterjustering og fejlsøgning. Er man ikke fortrolig hermed, bør man i stedet få modificeringen foretaget på et værksted, eller alliere sig med en mekaniker eller lign. der kan deltage på workshoppen. Vælger man at deltage med mekaniker skal man sikre sig at mekanikeren vil være til rådighed hele weekenden indtil bilen er færdig, og eventuelt i den efterfølgende periode hvis der viser sig nogle småting der skal ordnes. Der er naturligvis masser af hjælp at hente under kurset, man man er som deltager selv ansvarlig for at man kan udføre arbejdet, og at motoren er i god vedligeholdt stand.
Som udgangspunkt må man regne med at medbringe alt værktøj selv. Arrangørerne sørger for specialværktøj til montage af dyser osv., og der er adgang til værksted hvor man kan lave beslag til varmeveksler og filter. Inden kurset modtager deltagerne en huskeseddel over hvad der skal medbringes og forberedes.
Det koster 1000 kr. per bil at deltage, eks. materialer, kost og logi. Der kan deltage max 2 personer per bil. Det er målet at 8-12 biler deltager per kursus.
Ombygningskittet fra Elsbett skal bestilles og betales i god tid inden kurset – som regel 1-2 uger før, for at delene kan nå frem. Kittet indeholder alle nødvendige dele til modificeringen, dog undtagen enkelte småting som f.eks. strips og flammeskiver. Flammeskiver fremskaffes til kurset af arrangørerne.
24-25. marts 2007 i
Dronninglund i samarbejde med Dyhr Automobiler.
Kurset afholdes i weekenden 24-25 marts 2007 hos
Dyhr Automobiler(VW), Rørholtvej 6, 9330 Dronninglund. Der er 8 lifte til
rådighed og plads til max. ca. 10 biler. Instruktører er Jacob Svendsen(Dyhr),
Alexander Noack(Elsbett) og Niels Ansø(Dajolka). Overnatning kan arrangeres
efter behov, og mad bestilles fra en nærliggende pizzarestaurant. Fristen for
tilmelding til kurset samt bestilling og betaling af kittet er 18/3. Man kommer
med efter "først til mølle" princippet. På dette kursus kan laves følgende type
biler:
Tilmelding foretages ONLINE her på siden. For spørgsmål kontakt Niels Ansø, DAJOLKA.
31. marts-1. April 2007 i
Nykøbing Falster i samarbejde med Ceus
Kurset afholdes i weekenden 31. marts – 1. April 2007 hos
Ceus, Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm, Holger Brodthagensvej 4,
4800 Nykøbing Falster. Ceus er uddannelsesinstitution for bla. automekanikere og
ansatte i synshallerne. Der er 7 lifte til rådighed i personvognsværkstedet,
samt en stor hal der anvendes som lastvognsværksted, i alt er der plads til ca.
15 biler på kurset. Ceus har gennem en årrække kørt på rapsolie med deres VW
Passat med den originale 3-cyl Elsbett Motor. Instruktører er Vagn Hynek(Ceus),
Alexander Noack(Elsbett) og Niels Ansø(Dajolka). Overnatning kan arrangeres på
skolens elevværelser (~200kr inkl. linned), og mad bestilles samme sted eller
fra cafeteria. Fristen for tilmelding til kurset samt bestilling og betaling af
kittet er 18/3. Man kommer med efter "først til mølle" princippet. Der kan
laves følgende type biler:
Tilmelding foretages ONLINE her på siden. For spørgsmål kontakt Niels Ansø, DAJOLKA.
21-22. april 2007 i
Marstal, Ærø, i samarbejde med Ærø Energi- og Miljøkontor.
Kurset afholdes i weekenden 21-22. April 2007 hos Ærø Auto-Center, Skolevej 12,
Marstal. Instruktør er Niels Ansø(Dajolka) og repræsentanter for Ærø Auto-Center
vil ligeledes være behjælpelige. Der er 8 lifte til rådighed og plads til max. 8
biler. Fristen for tilmelding til kurset samt bestilling og betaling af kittet
er 30/3. Man kommer med efter "først til mølle" princippet. Der kan laves
følgende type biler:
Tilmelding foretages ONLINE her på siden eller ved henvendelse til Rune Schmidt, Ærø Energi- og Miljøkontor. For tekniske spørgsmål kontakt Niels Ansø, DAJOLKA. For øvrige spørgsmål vedr. arrangementet kontakt ligeledes Rune Schmidt, Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mere:
Fodnoter:
1) Da TDI dyser fortsat kun kan modificeres af Elsbett´s egne folk, kan vi ikke tilbyde modificering af de traditionelle TDI motorer på workshop hvor Elsbett ingeniør ikke deltager, med mindre man er indstillet på at sende dyserne til Tyskland inden workshoppen, eller benytte DAJOLKA´s ombytningsdyser.
2) Ikke pumpedyse(TDI/PDI), som hidtil er blevet lavet med 2-tank system. Dog kan VW LUPO 1.2 TDI 3L laves som 1-tank system, og Elsbett har i januar 2007 frigivet 1-tank system til VW´s pumpedysemotorer med EDC15 og EDC15+ motorstyring. Sidstenævnte kræver at EDC´en sendes til Tyskland, og kan derfor ikke laves på Raps Det Selv workshop.
3) biler med 2-tank system skal altid have ren diesel i dieseltanke, mens rapstanken kan fyldes med rapsolie, diesel eller blandinger.